Demensfronten nationalt og lokalt

Fakta

• Demens er en tilstand, hvor hjernens mentale funktioner er svækket
• Demens er således ikke en specifik sygdom, idet mange forskellige sygdomme kan medføre demens
• Risikoen for at få demens stiger med alderen, men demens skyldes sygdom og ikke alderdom
• Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens, mens vaskulær demens (også kaldet kredsløbsbetinget demens) er den næst hyppigste årsag
• Mulighederne for behandling afhænger af, hvilken sygdom der er årsag til demens

Hvad er demens?

Demens er en tilstand, hvor mentale færdigheder svækkes på grund af sygdom. Påvirkningen af hjernen er så udtalt, at det påvirker ens evne til at klare sig selv i hverdagen.

Hvad er symptomerne på demens?

Typiske symptomer på demens er:

• Problemer med hukommelsen
• Nedsat initiativ og handlekraft
• Problemer med at finde ord og benævne ting
• Problemer med at finde vej (påvirket stedsans)
• Problemer med at håndtere tal og regne
• Nedsat overblik
• Problemer med at huske navne
• Ændringer i personlighed og forringet situationsfornemmelse

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Det kan ske for alle mennesker, at hukommelsen svigter, eller at en situation kan være svær at overskue. Problemerne skal være så udtalte, at de påvirker ens evne til at klare sig i hverdagen, før der er grund til at mistænke demens.

Symptomerne udvikler sig dog oftest langsomt og snigende. Hvis man selv, ens pårørende eller andre tæt på én, er bekymrede for demens eller begyndende demens, bør man altid søge læge.

Hvordan stilles diagnosen?

Hvordan man bliver udredt for demens kan variere fra sted til sted. Den første del af udredningen foregår oftest ved ens egen læge. Lægen vil i første omgang lægge hovedvægten på sygehistorien. Det kan være en god ide at tage en pårørende eller en ven med, som kan hjælpe med at besvare lægens spørgsmål.

Lægen vil herefter lave en kort helbredsundersøgelse, og der bliver taget en blodprøve. Lægen vurderer som regel hukommelsen, sammen med andre mentale funktioner, ved hjælp af en kort test. Testen består af en række små opgaver og spørgsmål.

Man kan også få lavet et elektrokardiogram (EKG), en undersøgelse som måler hjertets elektriske aktivitet. Man kan også blive bedt om at afgive en urinprøve. Nogle gange vil lægen bestille en hjerneskanning.

Hvis mistanken om demens fortsat er til stede, vil lægen henvise til videre udredning i en demensudredningsenhed. En demensudredningsenhed er en gruppe af sundhedsfagligt personale, der har særlig kendskab til demens.

Den videre udredning kan omfatte en række undersøgelser, herunder supplerende skanning af hjernen, undersøgelse af rygmarvsvæsken og en neuropsykologisk undersøgelse. En neuropsykologisk undersøgelse foregår hos en psykolog, der har særlig viden om, hvordan hjernens funktioner afspejles i tanker, følelser og handlinger

Hvorfor får man demens?

Risikoen for demens stiger med alderen, men demens skyldes altid sygdom. Demens er altså ikke en naturlig følge af at blive ældre.

Der findes mange forskellige sygdomme, som kan føre til demens:

• Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom, som mindst halvdelen af alle mennesker med demens har. Den præcise årsag til Alzheimers sygdom er ikke kendt, men den er forbundet med skadelig ophobning af proteinstof i hjernen
• Den næst hyppigste årsag til demens er vaskulær demens (også kaldes kredsløbsbetinget demens), som kan skyldes følger af en blodprop eller blødning i hjernen
• Andre, mindre hyppige former for demens, er Lewy Body demens, demens ved Parkinsons sygdom og frontotemporal demens (pandelapsdemens)

Endelig kan der ses symptomer på demens ved en række tilstande som vitaminmangel, stofskiftesygdom eller misbrug af alkohol.

Kan man nedsætte sin risiko for demens?

En sund livsstil udgør ingen garanti mod at udvikle demens. Man kan dog nedsætte sin risiko for demens ved at:

• Være fysisk aktiv
• Lade være med at ryge
• Spise sundt og varieret
• Nyde alkohol med måde
• Søge udredning og behandling ved tegn på depression
• Forebygge forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, fedme og diabetes
• Holde hjernen i gang og være socialt engageret.

Er demens arveligt?

Kun få tilfælde af demens er arvelige.

Hvilken behandling er der?

Mulighederne for behandling afhænger af, hvilken sygdom der er årsag til demens.

De vigtigste elementer i behandlingen ved alle former for demens er rådgivning, praktisk støtte og aflastning. Det er vigtigt at inddrage såvel den demente person som pårørende, skabe kontakt til patientforeninger og deltage i de kommunale tilbud, inklusiv kontakt til demenskoordinator.

Det er også vigtigt, at mennesker med demens forsøger at træne og vedligeholde deres intellektuelle funktioner mest muligt og undgår at isolere sig og blive passive.

De fleste demenssygdomme er fremadskridende og kan ikke helbredes. Ved visse demenssygdomme, for eksempel Alzheimers sygdom, kan man imidlertid behandle med medicin, som kan forsinke sygdommens udvikling i en periode. Der er udviklet ny medicin, som kan fjerne de skadelige proteiner i hjernen ved Alzheimers sygdom, men behandlingen er ikke godkendt i Europa eller Danmark endnu.

Hvis der er tale om symptomer på demens på grund af eksempelvis vitaminmangel eller stofskiftesygdom, skal disse tilstande behandles.

Ved vaskulær demens sigter behandlingen mod at forebygge og behandle de tilstande, som øger risikoen for flere blodpropper og blødninger.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Sygdommens forløb afhænger af årsagen og er meget individuel. Demens udvikler sig som regel langsomt og gradvist. Længden af forløbet kan variere fra få år til flere årtier.

I starten er påvirkningen af de mentale funktioner diskrete og kan forveksles med almindelig glemsomhed eller forvirring. Efterhånden bliver forandringerne mere tydelige og vil påvirke evnen til at fungere i hverdagen i tiltagende grad.

Hvor udbredt/hyppig er demens?

• I Danmark er der ca. 87.000 mennesker på 65 år eller derover, der har demens
• Forekomsten stiger med alderen
• I aldersgruppen 65-69 år har under 1 % demens, mens det hos ældre over 85 år ca. 11 %

Plejehjem Sophielund Lokalt:

Plejehjemmet blev i 2024 godkendt til et pilotprojekt, der indebar at få sat døgnrytme lys op i hele hus 90 ( ét af vores 7 huse)
Det betød montering af lamper der hen over døgnet følger sollysets cyklus.

Vi startede så småt op i ultimo 2024 og der var i ca. 4 uger håndværkere i hus 90.

Elektrikerne udskiftede nogle af lamperne i dagligstuerne, i gangarealerne og nogle af de nuværende nagelfaste lamper i boligerne.

De nye lamper er lamper med biologisk lys eller døgnrytmelys, der har en indbygget døgnrytme, som efterligner solens lys.
Lamperne giver derfor kraftigere lys om dagen for at stimulere aktivitet og dæmpet lys om aftenen, så kroppen kan forberede sig på hvile og søvn.

Lyset skifter automatisk farve og lysstyrke i løbet af døgnet, og kan bl.a. bidrage til at styrke den ældres døgnrytmemønstre herunder give en bedre søvn og forbedre energiniveauet, forbedre orienteringen og forebygge fald, skabe mere tryghed og være med til at øge appetitten.

Døgnrytmelamperne findes i dag på flere plejehjem i Århus og Københavns Kommune og er også ved at blive sat op i andre kommuner. Lyset har vist sig at hjælpe særligt borgere med en demens sygsomme, fordi det hjælper til at man får den rette mængde lys på det rigtige tidspunkt af døgnet.

Der blev sat døgnrytmelamper op over spisebordene og sofabordene i dagligstuen, på væggene på gangene og ved medarbejdernes arbejdspladser.

I boligerne blev der sat ekstra lampe op på badeværelset med en bevægelsescensor og bibeholder derudover det lys der er i dag.
Den nye lampe betyder at lyset tænder automatisk, når man går ind på toilettet, og lyset kan derfor give tryghed, hvis man skal på toilettet om natten.

I boligen skiftes loftlyset ud med to nye lamper med døgnrytmelys, hvor lyset ændrer sig i løbet af døgnet, og I vil få en tryghedslampe ved sengen, som enten tændes ved bevægelse eller fungerer som vågelys.

Alt lys i boligen kan stadig tændes med normal styrke, hvis der er brug for det, og de borgere, der selv har bordlamper eller andre flytbare lamper, kan stadig anvende dem som tidligere.

Der vil efter alle lamper er sat op, blive scoret på effekten det har haft på borgerne, og det besluttes først i 2025 om lamperne skal sættes op på hele Sophielund, så alle beboere kan få gavn af det.

Elektrikerfirmaet, der skal sætte lamper op i hus 90, har tidligere sat lamper med døgnrytmelys op på et plejehjem med beboere med en demensdiagnose, og de tilpassede deres arbejde efter beboernes behov og var i dialog med medarbejderne i løbet af dagen for at koordinere, hvor det var bedst, at de arbejdede.

Det tog ca. tre timer at sætte lamperne op i boligerne, og medarbejderne var obs på at beboerne hyggede sig i fællesrummet eller havde en aktivitet, mens der blev sat lys op i deres bolig.

Ønsker i at læse mere omkring døgnrytme belysning, kan I med fordel klikke på nedenstående link.
https://www.medtechnews.dk/article/view/486212/evidens_fra_riget_dognrytmelys_forebygger_depression