Hvad kan jeg få hjælp til?

Plejecenter Sophielunds formål er, at skabe et hjem for den enkelte beboer og yde hjælp til at få en værdig dagligdag ud fra behov og formåen.

Vores overordnede mål er, at skabe en hverdag så lig den man lever i andre hjem, med alle de funktioner og arbejdsopgaver dette indebærer.

Som beboer på Plejecenter Sophielund får man hjælp og støtte af medarbejderne til personlig hygiejne, ernæring, medicindosering, rengøring, tøjvask, evt. små - indkøb - ja alt hvad der skal til for at få hverdagen til at fungere, og som den enkelte beboer har behov for.

Efter den første måned efter din indflytning, vil der blive arrangeret et møde, hvor du, dine pårørende og kontaktpersonen drøfter forventninger og fremtidig pleje, omsorg og aktivering. I samarbejde med en kontaktperson tildeles du den hjælp, det vurderes du måtte have brug for ud fra plejeboligernes ydelsesbeskrivelser / kravspecifikation og dine ønsker.
Plejecentrets personale er dig behjælpelig med rengøring, tøjvask, evt. små - indkøb i det omfang der er skulle være behov for dette.

Der bliver tilbudt 3 hovedmåltider dagligt samt mellemmåltider. Basis ingredienserne modtages fra Centralkøkkenet Breelteparken og Hørkram. 
Du, dine pårørende og medarbejderne på plejecentret står for andre fornødenheder.
Betaling af måltiderne er indeholdt i vores månedlige Servicepakke, og fastsat af Hørsholm Kommune.

Frisør og fodpleje kan man mod betaling benytte på Aktivitetcentret Sophielund. Dette aftales med personalet. Man kan naturligvis også benytte sin egen fodterapeut og frisør. Her forventes det at du får hjælp af dine pårørende eller venner.

Udover de praktiske opgaver lægger vi også stor vægt på socialt samvær og aktiviteter - igen med focus på den enkelte beboers ressourcer og interesser.
Der er tilknyttet ergoterapeut, pædagog og fysioterapeut til plejecentret, som står for den daglige beskæftigelse/vedligeholdelsestræning af beboeren i samarbejde med social- og sundhedsassistent samt personalet i husene.
Alle tiltag med respekt for den enkelte persons ønsker og behov ud fra frivillighedsønsket.

Der er frit tandlægevalg. Er du ikke i stand til at benytte almindelig tandlæge, kan du visiteres til Kommunens Omsorgstandpleje http://tandplejen.horsholm.dk/Tandplejen/Omsorgstandpleje.
Ønsker du nærmere oplysninger er du velkommen til at kontakte:
Plejecenter Sophielund, tlf. 48 49 43 41 / 48 49 43 90.